Gå til indhold
Stubfræsning

Stubfræsning eller rodfræsning, hvad er forskellen?

Skal du af med en træstub, støder du hurtigt på to ord, der lyder ens: stubfræsning og rodfræsning. Men der er en reel forskel på stubfræsning og rodfræsning, og den afgør, hvor godt resultatet bliver, alt efter hvad du vil bruge stedet til bagefter. I denne guide forklarer vi forskellen helt enkelt, hjælper dig med at vælge den rigtige løsning og fortæller, hvad der sker med jorden og rødderne efter arbejdet.

5 min. læsning Vækst Vikingernes hold Nordsjælland
Stubfræsning i arbejde
Del guiden
Indhold i denne guide
  1. Det hurtige svar først
  2. Hvad er stubfræsning?
  3. Hvad er rodfræsning?
  4. Forskel på stubfræsning og rodfræsning: hvornår vælger du hvad?
  5. Hvad sker der med rødderne bagefter?
  6. Sådan gør du stedet klar bagefter

Kort fortalt

  • Stubfræsning fjerner kun selve stubben ned til ca. 20-30 cm dybde.
  • Rodfræsning går dybere og knuser også de større rødder.
  • Vælg stubfræsning til græsplæne, rodfræsning før ny beplantning eller belægning.
  • Rødder, der bliver i jorden, rådner langsomt over flere år.
  • Fyld hullet med muldjord og så græs eller plant ovenpå.

Trin for trin

  1. 1Fjern fræsespåner Ryd det øverste lag af knust træ og spåner væk fra hullet.
  2. 2Vurder resthullet Tjek hvor dybt og bredt hullet er, og om der står større rødder tilbage.
  3. 3Fyld op med muldjord Fyld hullet med ren muldjord i lag, og komprimer hvert lag let, så jorden ikke synker senere.
  4. 4Udjævn overfladen Træd jorden til, så overfladen flugter med det omkringliggende terræn.
  5. 5Så græs eller plant Så græsfrø eller plant nyt, når jorden har sat sig en smule.
  6. 6Vand og efterfyld Vand grundigt, og fyld mere muld på, hvis jorden synker de første uger.

Det hurtige svar først

Stubfræsning fjerner den synlige stub. En kraftig fræser kværner træstubben ned til typisk 5-15 cm under jordoverfladen, så der ikke er noget tilbage at se eller snuble over. De større siderødder og det dybere rødnet bliver liggende i jorden, hvor de langsomt formulder.

Rodfræsning går et skridt videre. Her tager vi også fat i rødderne ude til siderne og længere nede, ofte i 15-30 cm dybde eller mere, afhængigt af træart og rodsystem. Resultatet er en mere gennemgribende fjernelse, der efterlader jorden klar til mere krævende formål.

Kort sagt: stubfræsning handler om at få stubben væk ved overfladen, mens rodfræsning handler om at få mest muligt af rødnettet med. Hvad du skal vælge, afhænger ikke af hvad der lyder grundigst, men af hvad stedet skal bruges til.

Hvad er stubfræsning?

Ved stubfræsning kører en roterende fræseskive med hårde tænder hen over stubben og kværner træet om til små flis og spåner. Vi arbejder os ned under jordoverfladen, så græsset senere kan lukke over stedet, og så du kan køre plæneklipper hen over uden problemer.

Det er den mest almindelige løsning, når et træ er fældet, og du blot vil have den generende stub fjernet. Den er hurtig, skånsom mod den omkringliggende have og kræver sjældent, at vi graver store huller. Flisen kan ofte fyldes tilbage i hullet eller bruges som jorddække andre steder i haven.

Du skal være opmærksom på, at de tilbageblevne rødder stadig ligger i jorden. For de fleste træer er det helt uproblematisk, men ved visse arter kan der komme rodskud, og det vender vi tilbage til længere nede.

Hvad er rodfræsning?

Rodfræsning er den grundigere metode, hvor vi ikke kun tager stubben, men også følger rødderne ud og ned. Det er ofte den rette løsning, hvis du har efterladte rødder fra et træ, der allerede er væk, eller hvis du planlægger noget på stedet, der ikke tåler et rødnet under sig.

I praksis betyder rodfræsning, at vi fjerner en større del af de rødder, der ellers ville ligge tilbage. Det giver renere jord og mindsker risikøn for, at gamle rødder generer fremtidige projekter eller sætter nye skud. Til gengæld er det mere omfattende arbejde, og det kræver ofte bedre maskinadgang og mere oprydning bagefter.

Rodfræsning vælges typisk, når stedet skal bruges til noget, hvor rødder under overfladen er et reelt problem, for eksempel fundament, fliser eller nyplantning tæt på det gamle træs plads.

Forskel på stubfræsning og rodfræsning: hvornår vælger du hvad?

Den nemmeste måde at vælge på er at se på, hvad stedet skal bruges til bagefter. Skal du blot af med stubben og ellers lade haven være, rækker stubfræsning fint. Vil du så græs hen over, er stubfræsning også oftest nok, fordi græsrødder er overfladiske og fint kan gro i et lag muld oven på de gamle, formuldende rødder.

Skal du derimod anlægge fliser, terrasse, indkørsel eller bygge noget, hvor et stabilt og rodfrit underlag er vigtigt, peger det mod rodfræsning. Det samme gælder, hvis du vil plante et nyt træ eller en hæk præcis hvor det gamle stod, hvor tilbageblevne rødder ellers kan stå i vejen og konkurrere om plads og næring.

Er du i tvivl, kigger vi på træart, rodsystemets størrelse og dine planer og anbefaler den løsning, der passer. Det handler ikke om at gøre mest muligt, men om at ramme den rigtige dybde til netop dit formål.

Hvad sker der med rødderne bagefter?

Når vi laver stubfræsning, bliver siderødderne og det dybere rødnet liggende i jorden. I dansk klima formulder de over flere år, hjulpet af fugt, jordbakterier og svampe, der naturligt nedbryder træet. Det er en helt normal proces og giver sjældent problemer, men det betyder, at jorden ikke er helt rodfri med det samme.

Ved enkelte træarter kan tilbageblevne rødder sætte nye skud, såkaldt rodskud. Det ser vi typisk ved arter som poppel og robinie, der er kendte for at skyde igen fra rodnettet. Hvis du har haft sådan et træ, er rodfræsning ofte en bedre forsikring mod genvækst end stubfræsning alene.

Du skal også vide, at når gamle rødder nedbrydes, kan jorden sætte sig en smule over tid, så overfladen synker lidt. Det er nemt at rette op på ved at fylde efter med muld, og det er en god grund til ikke at lave finish-belægning hen over et frisk fræset område med det samme.

Sådan gør du stedet klar bagefter

Når fræsningen er udført, efterlader vi ofte et hul blandet med flis. Skal stedet bruges til græs eller beplantning, fjerner vi typisk det groveste flis og fylder op med ren muld, så du får et godt vækstlag. Flisen alene er ikke et godt såbed, fordi den binder kvælstof, mens den nedbrydes.

Komprimer muldet let, og lad gerne stedet sætte sig nogle uger, før du sår græs eller lægger færdig belægning. Skal du så græs, jævner du overfladen, sår frøet og holder det fugtigt, til det spirer. Planlægger du at plante et nyt træ på præcis samme sted, er det klogt at vælge rodfræsning og at vente, så jorden er faldet til ro og fri for store rodrester.

Det meste af dette kan udføres året rundt, og frostfri jord er nemmest at arbejde i. Vores hold dækker hele Nordsjælland og klarer både selve stubfræsningen og oprydningen, så du står med et område, der er klar til næste skridt. Skal træet først ned, tager vi også træfældningen i samme arbejdsgang, så du kun har eet hold at forholde dig til.

Vækst Vikingerne · Stubfræsning

Har du et haveprojekt? Skriv til os

Send et par billeder, dit postnummer og en kort beskrivelse, så vender vi tilbage med en fast pris. Vores hold klarer stubfræsning og resten af haven i hele Nordsjælland.

91 61 61 61 info@vaekstvikingerne.dk
Stærevej 21, 3200 Helsinge
Dækker Nordsjælland
5,0 på Trustpilot

Skriv til os om din opgave

Send billeder, postnr og en kort beskrivelse, så får du fast pris

Ved at sende accepterer du vores privatlivspolitik.

Ofte stillede spørgsmål om forskel på stubfræsning og rodfræsning

91 61 61 61 Besked